Jeg har gjort uret mod vejen for den, der bad om natten

Indtil hans fødder klagede over smerte og hævelse

Mens han bandt sine indvolde mod den ekstreme sult,

Skjulte sin sarte hud under stenen bundet om hans talje

De høje bjerge af guld forsøgte at lokke ham,

Men han viste dem til gengæld den sande betydning af ophøjelse

Hans situation af nøjsomhed og behov bekræftede kun hans ligegyldighed over for verdslige bekymringer,

For selv det mest presserende behov kan ikke angribe sådan en upåklagelig dyd

Hvordan kunne det presserende behov for sådan en person trække ham mod verden,

Når det ikke var for ham, ville verden aldrig være opstået fra intetheden?

Muhammad er mesteren af de to verdener, mester over jinner og mennesker,

Og mester over de to grupper, arabere og ikke-arabere

Vores Profet, der befaler det gode og forbyder det onde,

Der er ingen, der er mere tro mod sit ord, hvad enten det er 'ja' eller 'nej'

Han er den elskede, hvis forbøn er håbet

Mod alle de skræmmende ting, der tager os med storm

Han har kaldt folk til Allah, så de, der klamrer sig til ham

Klamrer sig til et reb, der aldrig vil brydes

Han overgik de andre profeter både i form og ædel karakter,

Og ingen har nærmet sig ham i viden eller ren generøsitet

De beder alle Allahs Sendebud om blot en håndfuld vand

Fra hans hav, eller en slurk fra hans uendelige regn

De stopper alle op foran ham efter deres mål,

Som diakritiske punkter på hans viden, eller vokalmarkeringer på hans visdom

Han er den, i hvem mening og form blev perfektioneret,

Og så valgte Den, der skabte hele menneskeheden, ham som Sin elskede

Han er langt fra at have nogen ligemand i sine dyder,

For i ham er essensen af perfektion udelelig

Forlad hvad de kristne har hævdet om deres Profet,

Udover det kan du sige, hvad du vil i ros af ham

Du kan tilskrive hvad du vil af adel til hans essens,

Og til hans rang, hvad du vil af storhed

Sandelig, den høje fortjeneste af Allahs Sendebud har ingen yderste grænse

Som kunne udtrykkes af et menneskes tunge

Hvis hans mirakler var lige så mægtige som hans rang,

Ville blot lyden af hans navn bringe døde knogler til live

Han udsatte os ikke for ting, der ville udmatte vores intellekter,

Af hensyn til os, så vi ikke faldt i tvivl eller forvirring

Menneskeheden er ude af stand til at forstå hans sande essens,

Nær og fjern, de er målløse

Som solen, der fra afstand synes lille for det blotte øje,

Mens tæt på, ville det svække og blænde synet

Hvordan kan folk, der sover, opfatte hans sande virkelighed

I denne verden, mens de er distraherede fra ham af deres drømme?

Omfanget af den viden, vi har om ham, er, at han er et menneske,

Og at han er den bedste af hele Allahs skabelse

Hvert mirakel bragt af de ædle Sendebud

Var kun forbundet til dem gennem hans lys

Han er sandelig en sol af gavmildhed, og de er dens planeter,

Der manifesterer deres lys for folk i mørket

Hvor generøs er skabelsen af en Profet prydet med fremragende karakter!

Så begavet med skønhed og strålende ansigt

Som en blomst i friskhed og en fuldmåne i fremtræden,

Som et hav i ren generøsitet og som Tiden selv i styrke af beslutsomhed

Bare fra hans majestætiske fremtoning, selv når han var alene,

Forekom han som om blandt en stor hær og følge

Det var som om skinnende perler, beskyttet i deres skaller,

Dukkede op fra både hans tale og hans strålende smil

Ingen parfume kunne nogensinde matche den jord, der holder hans ædle form,

Hvilken lykke for den, der lugter den velsignede jord eller kysser den!