Jeg har tjent ham med min lovprisning, søgende tilgivelse

For synderne af et liv brugt i poesi og andres tjeneste

Prydet med disse to synder, hvis konsekvenser jeg frygter

Det er som om jeg nu var et offerdyr

I begge disse fejl fulgte jeg kun ungdommens hensynsløse vildfarelse

Opnåede intet i sidste ende, men forkert handling og fortrydelse

Ak for en sjæl, der kun har mødt tab i sine transaktioner!

Den brugte ikke denne verden til at sikre den næste, ej heller til at indlede forhandlinger

Den, der sælger sin eftertid i bytte for denne verden,

Vil snart opdage, at han er blevet snydt, både i nutidige og fremtidige gevinster

Hvis jeg skulle begå en synd, ville det ikke bryde

Min kontrakt med Profeten, ej heller afbryde min forbindelse til ham

For jeg har en pagt om beskyttelse fra ham

Ved at jeg er navngivet Muhammad, og han er den mest trofaste

Af alle mennesker i at holde løfter

På opstandelsens dag, hvis han ikke tager mig ved hånden

Af ren venlighed, så sig blot, "Hvilken frygtelig ende!"

Langt være det fra ham nogensinde at fratage den håbefulde hans gavmilde gaver,

Eller at vende nogen, der søger tilflugt, tilbage uden at behandle ham ærefuldt

For lige siden jeg har viet alle mine tanker til hans lovprisning,

Har jeg fundet ham som den bedste garant for min frelse

Hans gavmildhed vil ikke svigte en hånd, der er støvet og fattig,

For sikkert kan regnen bringe blomster frem selv på de mest stenede skråninger

Jeg har virkelig ikke længere lyst til verdens blomster,