Ved al-Aqiq-dalen mødtes vi

vi og de mørkøjede skønheder

Hvad tænker I om Laylas gale elsker?

Han led kun en brøkdel af dette vanvid

Ak, mine øjne, hvor de har trættet mig

og ak, mine øjenlåg, hvor de har svigtet mig

Åh, mit lille hjerte, vær tålmodigt

over for dem, der skiltes fra mig

Jeg skiltes fra dem om mandagen

tirsdag morgen var jeg trøstesløs uden dem

De er ædle herrer, som lod mig blive tilbage

grædende tårer af blod fra mine øjne

Jeg græd, indtil selv fuglene

på grenene følte medlidenhed med mig

Ved Allah, hvis jeg dør af længsel

så vask mig i mine egne tårer

Klager over mig og sig

”Her ligger en, der blev dræbt af disse øjne”

Jeg dvælede stadig ved ridedyrene

og bønfaldt: ”Ved Allah, bær mig

Til mit folks boliger!”

De drog af sted uden at sige farvel

Gå, o min budbringer, til dem

skynd dig og kys deres hænder

Overbring min hilsen til dem

måske vil de tage imod mig

Min budbringer kom til mig smilende

og sagde: ”Glæd dig, for forsoningen er din!

Båndet af brød og salt mellem jer består

de har lovet mig, at du skal forenes med dem”