صَفَتِ النَّظْرَهْ
Klart var synet
Da
Da
صَفَتِ النَّظْرَهْ طَابَتِ الْحَضْرَةْ
جَاءَتِ الْبُشْرَى لِأَهْل اللهِ
Klart var synet, forsamlingen blev sød
Glædesbudskabet er kommet til Allahs folk
قَامُوْا سُكَارَى لِذِي الْبِشَارَه
جَعْلَوْا عِمَارَهْ شُكْراً لِلّهِ
De rejste sig som berusede ved de gode nyheder
Og fyldte stedet med hengivenhed som tak til Allah
أَيُّهَا الْحَاضِرْ اُذْكُرْ وَذَاكِرْ
إِيَّاكَ تُنْكِرْ حَالَ أَهْلِ اللهِ
O du som er til stede, kom i hu og påmind
Vogt dig for at benægte Allahs folks tilstand
فَسَلِّمْ لَهُمْ فِيمَا عَرَاهُمْ
وَاعْلَمْ أَنَّهُمْ غَابُوْا فِي اللهِ
Overgiv dig til dem i hvad end der overvælder dem
Og vid at de er forsvundet ind i Allah
فَالْوَجْدُ بِهِمْ دَاعِيْ يَدْعِيْهِمْ
يَطْرَأْ عَلَيْهِمْ فِيْ ذِكْرِ اللهِ
Thi ekstasen er en kalder der hidkalder dem
Og griber dem under ihukommelsen af Allah
وَمَنْ لَمْ يَجِدْ فَلْيَتَوَاجَدْ
قَصْداً يَتَعَرَّضْ لِفَضْلِ اللهِ
Og den der ingen ekstase finder, lad ham søge den
For bevidst at åbne sig for Allahs nåde
هَكَذَا قَالُوْا وَلِذَا مَالَوْا
وَلَقَدْ غَالُوْا فِي ذِكْرِ اللهِ
Således talte de, og derfor svajede de
Og gav sig hen uden forbehold i ihukommelsen af Allah
حَتَّى قَدْ ظَنَّا مَنْ لَيْسَ مِنَّا
أَنَّا جُنِنَّا بِذِكْرِاللهِ
Indtil de som ikke er iblandt os i sandhed troede
At vi var blevet gale af ihukommelsen af Allah
هَنِيْئاً لَنَا ثُمَّ بُشْرَانَا
إِنْ كَانَ لَنَا حُمْقٌ فِي اللهِ
Så velsignede er vi, og glædeligt er vort budskab
Hvis vor dårskab er i Allah