O budbringer for verdenernes Herre, Den Ophøjede,

din tjener har kaldt: O budbringer, kom nær!

Din tjener har kaldt, o budbringer, så lad mig ikke ses

som trængende over for andre end Allah, Den Ophøjede

En tjener i det fjerneste vest kalder på Muhammad,

og ser ingen anden end budbringeren som sin tilflugt

En tjener har dvælet ved døren, fuld af håb

om en ædel modtagelse, skønt hans venten har været lang

Alt undtagen Ahmad er blevet småt i mine øjne, for sandelig

håber jeg på en stor velsignelse fra tjenernes Vejleder

O du med den ædle karakter og vidstrakte gavmildhed, hvad ser du

for gæsten hos en Nådig, som har fremført sin bøn så vel

Skænk ham da, efter målet af din gavmilde hånd,

o skabningens Udvalgte, en gave der ikke frygter sin ende

For til ethvert levende væsen har du skænket en velsignelse,

og jeg, som en ydmyg søgende, tragter efter din godhed

Over dig være Guds velsignelse og Hans fred,

som også omfatter profetens ledsagere og hans familie