Ingen rækker sin hånd mod skabningens bedste

Uden at han ved ham finder lykken

Derfor har jeg strakt min hånd mod ham

Og derved blev jeg blandt de velsignede

En port til Allah, ophøjet og høj

I ære, og udmærket i enhver storhed

Og alle blev gennem hans kald forbundet

Til Allah, og vandt derved den guddommelige støtte

Sandelig, i trængsel og i medgang

Søger jeg ly i hans varetægt hele livet

Og jeg siger: Hjælp mig, o min skat

Og lad mig modtage dine hænders milde dug

Og vis os mildhed, o mit håb

Ved at læge hjertet for dets lidelser

Skulle din elsker mon være i frygt

Når jeg ved din rang ikke frygter nogen

Jeg håber ikke på andre end dig, hvis min tid

Er streng, og jeg står uden hjælpere

Ved dit liv, kast dit blik på mig

Af gavmildhed, o du bedste af dem, der bøjede sig i bøn

Du er Den Udvalgte fra evigheden

O bedste forbeder blandt folkene

Og ved dit lys, efter intetheden

Strålede og fremstod skabelsens ansigt

Og Allahs velsignelse uden begrænsning

Skænkes dig, o du af ophøjet værd

Og familien samt de ædle fæller

Så længe kameldriverens sang lyder og giver genlyd