نَحْنُ فِي سَاحَةِ الْحُسَيْنِ نَزَلْنَا
We Have Alighted in the Courtyard of al-Hussain Do you like this personality?
Da
نَحْنُ فِي سَاحَةِ الْحُسَيْنِ نَزَلْنَا
فِي حِمَى اللهِ مَنْ أَتَى لِحُسَيْنَا
Vi er steget ned i Husseins gård,
i Guds beskyttelse er den, som kommer til Hussein
يَا ابْنَ طَهَ الْبَشِيرِ جِئْنَا بِبَابِكَ
وَشَرَّفْنَا هُنَا بِلَثْمِ عِتَابِكَ
O, søn af Taha, forkynderen, vi er kommet til din dør,
og her er vi blevet æret ved at kysse din velsignede tærskel
يَا حَفِيدَ الرَّسُولِ جِئْنَا رِحَابَكَ
مَنْبَعَ الْجُودِ مَصْدَرَ الْكَرَمَيْنَا
O, profetens barnebarn, vi er kommet til dit rige,
gavmildhedens kilde, ophavet til den ædle overflod
رَحْمَةُ اللهِ لِلْبَرِيَّةْ عَطَاهَا
مَنْ قَرَنَ ذَاتُهُ بِذَاتِهِ وَاصْطَفَاهَا
En barmhjertighed fra Gud, skænket til hele skabelsen,
udvalgt og ophøjet til en nærhedens stand
يَثْرِبٌ شُرِّفَتْ بِهِجْرَةِ طَهَ
يَا هَنَا مِصْرَ يَوْمَ جَاءَ حُسَيْنَا
Yathrib blev æret ved Tahas udvandring,
hvor velsignet er Egypten den dag, Hussein kom!
اَلْأَمَاكِنْ إِلَى الْكِنَانَةْ تُهَنِّي
آلَ مِصْرٍ قَدْ جَاءَ مَنْ نَابَ عَنِّي
Landene sender deres lykønskninger til Egypten,
"Til Egyptens folk er der kommet en, som repræsenterer mig."
لَا شَرِيفٌ سِوَاكَ فِي الْخَلْقِ طُرَّهْ
يَا كَرِيمَ الْأَجْدَادِ وَالْأَبَوَيْنَا
Der findes ingen mere ædel end dig i hele skabelsen,
o, du med de ædle forfædre og ædle forældre
أُمُّكَ الزَّهْرَا لِلْمُكَمَّلِ قُرَّهْ
لَا شَبِيهٌ لَهَا مِنَ الْكَنْزِ دُرَّهْ
Din moder er al-Zahra, den Fuldendtes glæde,
en perle fra skatkammeret, uden lige
قَالَ خَيْرُ الْوَرَى حُسَيْنٌ مِنِّي
فِي حَدِيثٍ رَوَاهُ أَنَا مِنْ حُسَيْنَ
Skabelsens Bedste erklærede: "Hussein er fra mig,"
og i overleveringen: "og jeg er fra Hussein."
أَنْتَ بِالْأُمِّ قَدْ بَلَغْتَ الْكَمَالَ
وَعَلِيٌّ بِهِ تَسُودُ الرِّجَالَ
Gennem din moder nåede du fuldkommenhedens højder,
og gennem Ali arver du den adel, som leder mændene
أَنْتَ فَرْعٌ زَكِيٌّ مِنْ خَيْرِ آلَا
عُنْصُرَ النُّورِ مَنْبِتُ الْحَرَمَيْنَا
Du er en ren gren fra det ædleste hus,
født af lys, udsprunget af den hellige slægt
فِي قُلُوبِ الْخِيَارِ رَبِّي كَتَبَكُمْ قَالَ
فِي الذِّكْرِ قُرْبَةً قُرْبَكُمْ
I de retfærdiges hjerter har min Herre skrevet kærligheden til jer,
og i Åbenbaringen er nærhed til jer en vej til at nærme sig Ham
كُلُّ حَسَبٍ مَقْطُوعٌ غَيْرَ حَسَبِكُمْ
قَبْضَةُ الْحَقِّ أَفْضَلُ النَّسَبَيْنَا
Enhver slægt skal afskæres undtagen jeres slægt,
Sandhedens greb, den ypperste af alle herkomster
مَنْ يَزُورُ الْإِمَامَ أَتَتْهُ عِنَايَا
إِنْ أَصِلْ سَاحَهُ يَتِمُّ هَنَايَا
Den, der besøger imamen, mødes med kærlig omsorg,
hvis jeg når hans gård, bliver min lykke fuldkommen
قَدْ أَتَيْنَاكَ وَالرِّكَابُ حَنَايَا
يَا ابْنَ خَيْرِ الْأَنَامِ نَظْرَةْ إِلَيْنَا
Vi er kommet til dig, med ridedyr bøjede af rejsen,
o, søn af menneskehedens bedste, send os et blik
خَاطَبَ اللهُ لِلْحُسَيْنِ شَفَاهَا
يَا شَهِيدَ الْمَحَبَّةِ يَا سِبْطَ طَهَ
Gud talte til Hussein og ærede hans stand,
o, kærlighedens martyr, o, Tahas barnebarn!
آيَةُ الطُّهْرِ أَنْتَ مَجْلَى صَفَاهَا
أَنْتَ رَيْحَانَتَاهُ وَالسِّبْطَيْنَا
Du er et tegn på renhed, et spejl for dens glans,
du er hans vellugtende basilikum, de to velsignede børnebørn
جِئْنَا سَاحًا بِهَا تُحَطُّ الْخَطَايَا
مَنْهَلَ الْجُودِ مَصْدَرًا لِلْعَطَايَا
Vi er kommet til en gård, hvor synder kastes bort,
en kilde til gavmildhed, et udspring for gaver
مَنْ سِوَاكُمْ يُرْجَى لِكَشْفِ الْبَلَايَا
رَحْمَةُ اللهِ قَدْ هَدَاهَا إِلَيْنَا
Hvem foruden jer håbes der på til at fjerne modgang,
Guds barmhjertighed har ledt os til jer
ضَرَّنِي الْكَرْبُ جِئْتُ سَاحَ الْكِرَامَا
شَاكِيًا بَاكِيًا مِنَ الْآَمَا
Nøden har ramt mig, så jeg kom til de ædles gård,
klagende og grædende over den smerte, jeg har udstået
بِأَخِيكَ الْعَظِيمْ حَسَنُ الْإِمَامَا
دَوْحَةِ النُّورِ طَاهِرِ الْعُنْصُرَيْنَا
Ved din store broder, imamen Hassan,
lysets træ, ren i begge slægtslinjer
دَاوِ جِسْمًا مِنَ الضَّنَا كَمْ عَانَى
وَكَذَا الضُّرُّ وَالْأَسَى مَسَّانَا
Helbred en krop, tæret af sygdom og lang lidelse,
modgang og sorg har ligeledes rørt os
فَهِيَ كَوْكَبْ بَدَا مَعَ الْكَوْكَبَانِ
أُمُّ هَاشِمْ كَرِيمَةُ الدَّارَيْنَا
Og hun er en stjerne, der viste sig med de to stjerner,
Umm Hashim, den ædle frue af begge boliger
حُبُّكُمْ فِي الْعُرُوقِ وَالْقَلْبُ يَسْرِي
جِئْتُكُمْ بَدِّلُوا لِعُسْرِي بِيُسْرِي
Kærligheden til jer flyder i mine årer og i mit hjerte,
jeg er kommet til jer, vend min nød til lettelse
بِأَبِيكَ الْإِمَامُ اجْبُرِي لِي كَسْرِي
فُكَّ أَسْرِي وَسُدَّ عَنِّي الدَّيْنَا
Ved din fader, imamen, læg det brudte i mig,
løs mine lænker og betal min gæld
طَيِّبُونِي لِكَيْ أَعُودَ بِلَادِي
وَبَرِّئُونِي لِكَيْ أَرَى أَوْلَادِي
Skænk mig velvære, så jeg kan vende tilbage til mit land,
helbred mig, så jeg atter kan se mine børn
فَإِذَا سِرْتُ يَا سَاكِنِينَ فُؤَادِي
تِمُّوا لِلنِّعْمَةِ وَاحْفَظُوهَا عَلَيْنَا
Og når jeg drager bort, o, I som bor i mit hjerte,
fuldend denne velsignelse og bevar den for os