Spørg mit hjerte, spørg det, for det vil fortælle jer

om mig, når I er borte, thi i det findes jeres nærvær

O fuldmåner, hvis strålende åsyn har oplyst universet!

Var det ikke fordi mit hjerte søgte trøst, når jeg mindes jer

Og lagde jeg min hånd på det, var det gået fra forstanden af længsel

Hvis mine tårer blandede sig med verdens have, ville de oversvømme dem

Fra et øje, som længslens brændende ild har holdt vågent

Og lidenskaben har sønderdelt mit indre og splittet det

Bragte de ilden nær mit hjerte, ville det have brændt ilden selv

Har I nogensinde hørt om et hjerte, der satte selve ilden i brand?